Det er blevet en tradition at foreningen holder en fest for alle børn på børnehjemmet hver gang vi er på besøg. Det er er rigtig god aften, som børnene glæder sig meget til. De har deres pæne tøj på og hygger sig under middagen. Børnene er gæster og det er os Danskere som serverer maden.
Festdagen starter om formiddagen, hvor vi kører til storbyen og køber madvarer til festen. Det er en udfordring at købe ind til 200 kuverter, som regel må vi besøge 4 til 5 butikker for at finde pølser, frugt, sodavand, chips, slik, kager og is. Sådan en fest koster ca. 4.500dkr.
Om eftermiddagen får vi hjælper nogle af de store piger os med at pynte spisesalen op til fest, med balloner, flag, serpentiner og servietter med Danske flag.
Efter festmiddagen er der underholdning i skolens aula, hvor børnene optræder med musik, sang og dans.
Aftenen afsluttes med diskotek hvor alle danser med hinanden, både børn, lærere, pædagoger og danske gæster.
Denne festaften mindes børnene med glæde i lang tid derefter.
Podborki er designed af Maar Grafisk AV © 2012