Alle børn som bliver inviterert til Danmark på sommerlejr er tilknyttet en dansk værtsfamilie.
Sommerlejeren er i uge 29, 30 og 31
Den første uge bor alle børnene på "Skrænten", en spejderhytte i Nørager, hvor vi lærer hinanden at kende. Desuden er der en del fælles aktiviteter, vi får besøg af forskellige artister, laver udflugter i naturen, tager i vandland osv. Sommerlejren
De sidste to uger bor børnene hjemme hos deres værtsfamiler, hvor de oplever en dansk families hverdag. I denne periode har vi også forskellige fælles aktiviteter så der er mulighed for at mødes og udveksle erfaringer.
Under opholdet er der en tolk med fra børnehjemmet som taler engelsk. Vi har også en del dansk/russiske familier med i foreningen, så komunikationen med børnene er ikke det store problem.
For at blive værtsfamilie skal man opfylde følgene krav:
1. Være medlem af foreningen
2. Bo i en radius af 80 km fra Nørager
3. Fremvise lovpligtig børneattest (foreningen hjælper med udfyldelsen)
4. Deltage i sommerlejeren i det omfang man har tid
Alle kan blive værtsfamilie, vi har både familier med små børn, familier med teenager børn og familier som er pensionister.
Det er værtsfamilerne som planlægger hvad børnene skal opleve de 3 uger i Danmark.
Hvis Du har et forslag til en aktivitet, må du gerne kontakte foreningen, også selvom du ikke ønsker at være værtsfamilie.
Som værtsfamilie er man med til at give et russisk børnehjemsbarn en oplevelse for livet. Desuden er det en stor oplevelse for ens egen familie, at have et barn fra en anden kultur boende i to uger.
Podborki er designed af Maar Grafisk AV © 2012