Fritidsaktiviteter på Børnehjemmet

Efter skoletid er børnene igen sammen med deres gruppe og en af gruppens 2 pædagoger.

Der er også en plan for denne tid. Der skiftes imellem afslapning herunder leg udenfor/gåture, praktisk arbejde og lektielæsning. Eller måske der skal øves til en optræden, laves kostume eller andet kreativt.

Siden 2014 har børnehjemmet haft en hund Masha - en lille corgi-lignende gadekryds - som kom løbende til. Børnene hygger sig med hende. Det er jo altid dejligt med en ven, der uanset hvad elsker en betingelsesløst.

De fire yngste grupper opholder sig meget i hver deres legeværelse. Der er etableret flere områder til de andre børn. Der er dog fremadrettet behov for at indrette steder, hvor der er ro til at slappe af i fritiden. Børnene ser TV, tegner, laver håndarbejde, leger med  legetøj fra Danmark, hygger med hinanden eller finder en stille krog.

Børnene deltager i rengøringen af skolen, de vasker op og hjælper i køkkenet, tørrer bordene af i spisesalen. De laver forefaldende arbejde udenfor – river blade sammen i oktober m.m.

Rengøringspersonalet gør også skolen ren, ligesom køkkenpersonalet tørrer bordene af til sidst.

Kl. 20.30 kommer de mindste børn i seng og kl. 21.00 er alle gået til ro på sovesalene.

Om natten er der et hold nattevagter, som passer på børnene.

Sidste nyt

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.