Gaver fra Danmark

Vi har tidligere samlet tøj, fodtøj, skriveredskaber, legetøj og alt, hvad der kan glæde børnene samt hjælpe dem til at udvikle forskellige evner. Alt kommer til børnehjemmet som bagage, når der er nogen på besøg, eller når feriebørnene rejser hjem. Ligeledes har foreningen 2 gange sendt ting med transportfirmaer, desværre en meget dyr og langstrakt proces. Da der ikke afholdes sommerlejr i 2018, er vi nu ved at undersøge, om der er andre muligheder for at få ting sendt til børnehjemmet. Har du en god ide, er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi viser her fotos fra et besøg, hvor du kan se børnenes glæde over de ting, der generøst er doneret af familier og virksomheder. 

Der var på dette besøg en kuffert med vinterovertøj og hjemmestrikket tøj. Inner Wheel havde doneret skønne hjemmestrikkede bamser - så nogle af børnene kunne få deres egen specielle ven. Der var også denne gang mulighed for at hvert barn kunne få en gave. Til drengene var der en pengekat fra det tidligere Sparekassen Himmerland (nu Jutlander Bank), til de store piger var der donerede brugte smykker, samt lidt nyt indkøbt billigt i Danmark af gæsten ,- og til de yngste piger havde gæsten indkøbt hårpynt. Der var også forskelligt legetøj til hver børnegruppe.

Der er STOR GLÆDE OG TAKNEMMELIGHED for alle gaverne.

Sidste nyt

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.