Lions Club Danmark Miniprojekter

Siden 2013 har vi samarbejdet med Lions Club Rebild om projekter i Lions Club Danmarks katalog af Miniprojekter. Dette katalog offentliggøres på Lions Club Danmarks hjemmeside. Projekterne løber fra oktober til juni. Vi har herigennem modtaget støtte fra især Lions Clubber rundt i landet. Pengene er brugt efter  grundige drøftelser af, hvordan de bedst kunne bruges til glæde og gavn for flest mulige børn. Pengene herfra har rakt LANGT og betyder en STOR hjælp til børnehjemsbørnene. 

Børn og personale på børnehjemmet er meget taknemmelige for denne hjælp.

Da vi i sensommeren 2017 var usikre på foreningens fremtid, har vi efter aftale med Lions Club Rebild ikke projekter med i Lions Club Danmarks katalog af Miniprojekter 2017 - 2018.

Lions Club Danmarks Miniprojekter 2016/2017:
Der blev i alt doneret 13.500 kr. til 2 projekter. 

- Møbler til opholdsrum: Der er indkøbt 2 store sofaer til de ældste børns hyggekrog til erstatning af en hård bænk, således at der er flere og mere behagelige siddepladser her.

- Fodtøj: Der købt 64 par varme vinterstøvler.

Lions Club Danmarks Miniprojekter 2015/2016:
Der blev i alt doneret 24.750 kr. til 3 projekter.

- Møbler til opholdsrum: Der er indkøbt 2 sofaer og 2 lænestole til brug i 2 rum i soveafdelingen. Disse rum anvendes nu også som opholdsrum, således at nogle af børnene kan opholde sig her i rolige omgivelser i fritiden. Til de ældste børns hyggekrog er der indkøbt 1 sofa, således at der er flere siddepladser her. Yderligere er der købt 2 sofaer, som anvendes i 2 klasseværelser. Børnene kan bruge disse i både frikvarterer og i fritiden, når de trænger til at slappe af.

- Undervisningsmateriale og –udstyr: Det engagerede og dygtige personale arbejder på at give børnene alle muligheder for at udvikle forskellige talenter. De boglige fag har tidligere været højest prioriteret. Der er fortsat fokus på at prøve at lære disse børn det basale m.h.t. at læse, skrive og regne, ligesom 2 lærere indenfor hhv. naturfag og historie meget dygtigt evner at fange en del elevers interesse. Personalet er dog blevet opmærksomme på, at de ikke boglige fag og træning i praktiske gøremål, er meget vigtige for denne børnegruppe.

Donationerne er derfor anvendt til gavn for forskellige fag:
Der er indkøbt materialer til hhv. træ- og metalsløjd.
Børnehjemmets controller/mixer er repareret og kan igen anvendes i musikundervisningen, samt når børnene skal optræde på børnehjemmet.
Der er indkøbt forskelligt udstyr til undervisningen i at lave mad, der foregår i 2 lokaler på børnehjemmet.
Der er indkøbt rullegardiner til 4 klasseværelser, således at der kan blændes af for stærk sollys, og der altid kan anvendes projektor i undervisningen. Ligeledes er der indkøbt opslagstavler.
Til idræt er der indkøbt bordtennisbats. Idrætslæreren mestrer for få midler og i beskedne rammer at give børnene forskellige udfordringer, således at deres fysik og motorik udfordres. Særligt om vinteren findes bordtennisbordene frem.
Der er ligeledes indkøbt koste og river til den udendørs arbejdstræning/undervisning.

- Fodtøj: Der købt hele 105 par sko og 3 par vinterstøvler. Der har særligt været fokus på fodtøj til idræt, herunder dans.

Lions Club Danmarks Miniprojekter 2014/2015:
Der blev doneret i alt 12.800 kr.

Der blev købt til varme vinterstøvler til 46 børn, nye sko til 48 børn, mange par strømper og varme strømpebukser, 51 små kælke, 2 sæt gode langrendsski med stave og skistøvler samt yderligere 1 par skistøvler.

Lions Club Danmarks Miniprojekter 2013/2014:
Der blev i alt doneret imponerende 41.500 kr. til 3 projekter.

Den nye børnegruppes behov betød, at der var behov for at bruge nogle af tingene i andre rum. Da kurserne havde ændret sig, kunne der i øvrigt købes flere ting end forventet, der kunne eksempelvis købes 40 par gode varme vinterstøvler.

Støt os

56546

Sidste nyt

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.